Søg tilladelser

 
Når du skal afholde dit arrangement i samarbejde med KulturSkaberne, er det vigtigt at undersøge om dit arrangement indebærer, at du skal søge tilladelser eller bevillinger. Vi har derfor samlet en række links, der kan tydeliggøre, hvor og hvordan du søger de nødvendige tilladelser og bevillinger, der er medvirkende til, at dit arrangement får succesfuld (og lovlig) afvikling.

Københavns Kommune

 
I samarbejde med Københavns Kommune får du mulighed for at låne kommunens områder, der er medvirkende til, at dit arrangement bliver holdt på den location, du ønsker. Du kan låne kommunens parker, kirkegårde, naturområder, veje og pladser til alle slags åbne arrangementer. Det er gratis, men husk at få kommunens tilladelse.

Søg tilladelse her

 

Hvad med politiet?


I de fleste tilfælde, hvor du har brug for en tilladelse fra Københavns Kommune, har du også brug for at få dit arrangement godkendt hos politiet. Det er ikke så skidt endda! Hvis du for eksempel vil afholde en march, kan politiet hjælpe dig med, at du kan gå den ønskede rute. Derudover udsteder politiet bl.a. alkoholbevillinger, der skal søges, hvis dit arrangement serverer stærke drikke, herunder øl og vin.

Søg politiet her