Hvem er vi?

KulturSkaberne er et kulturelt værksted, der udspringer af Kultur N og Telefonfabrikken i Gladsaxe, hvor du som borger har mulighed for at få vejledning og støtte til idéudvikling, planlægning og afvikling af dine egne kulturelle arrangementer og projekter.

Hvem er vi?

KulturSkaberne er et kulturelt værksted, der udspringer af Kultur N og Telefonfabrikken i Gladsaxe, hvor du som borger har mulighed for at få vejledning og støtte til idéudvikling, planlægning og afvikling af dine egne kulturelle arrangementer og projekter.

Bioteket – et KulturSkaber projekt

Hvem er du?

Hvor gammel du er, hvilken kommune du bor i, eller hvor meget erfaring du har med planlægning af arrangementer, er underordnet. Det vigtigste er, at du har lyst, tid og mod på at være med til at gøre Nørrebro endnu mere livlig, eksperimenterende, kreativ og involverende at bo i.

Ghettoblaster – et KulturSkaber projekt

Hvem er du?

Hvor gammel du er, hvilken kommune du bor i, eller hvor meget erfaring du har med planlægning af arrangementer, er underordnet. Det vigtigste er, at du har lyst, tid og mod på at være med til at gøre Nørrebro endnu mere livlig, eksperimenterende, kreativ og involverende at bo i.

Bliv KulturSkaber nu

Pitch din idé os til os og få tilknyttet en vejleder fra KulturSkaberne, som vil følge og støtte dit arrangement fra start til slut.
(Kun Nørrebro – gå til Telefonfabrikkens hjemmeside, hvis du er fra Gladsaxe)

Koncert i Osramhuset – et KulturSkaber projekt

Bliv KulturSkaber nu

Pitch din idé os til os og få tilknyttet en vejleder fra KulturSkaberne, som vil følge og støtte dit arrangement fra start til slut.
(Kun Nørrebro – gå til Telefonfabrikkens hjemmeside, hvis du er fra Gladsaxe)

Koncert i Osramhuset – et KulturSkaber projekt

Læs om KulturSkaberne

Hvad er KulturSkaberne?

KulturSkaberne er et kulturelt værksted, der udspringer af Kultur N, hvor du som borger har mulighed for at få vejledning og støtte til idéudvikling, planlægning og afvikling af dine egne kulturelle arrangementer og projekter.

Det eneste krav til dit projekt er, at det er med til at gøre Nørrebro mere spændende at bo i

Hvor gammel du er, hvilken kommune du bor i, eller hvor meget erfaring du har med planlægning af arrangementer, er underordnet. Vi vil gerne gøre det nemt og hurtigt for dig at komme i gang med med din idé til et projekt. Det eneste krav til dit projekt er, at det er med til at gøre Nørrebro mere spændende at bo i.

Hvad gør KulturSkaberne?

KulturSkaberne giver mulighed for at udforske arbejdet med kultur og få nye kompetencer, få udfordret sin kreativitet og opnå vigtige erfaringer og et spændende netværk.

KulturSkaberne er en unik chance for at både udfordre og udvikle sig selv og ikke mindst kulturen på Nørrebro.

KulturSkaberne er en unik chance for at både udfordre og udvikle sig selv og ikke mindst kulturen på Nørrebro. Det vigtigste er, at du har lyst, tid og mod på at være med til at gøre Nørrebro endnu mere livlig, eksperimenterende, kreativ og involverende at bo i.

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et KulturSkaber-projekt?

Der er ingen grænser for, hvilke projekter der kan realiseres i samarbejde med KulturSkaberne. Det kan være enkeltstående arrangementer som f.eks. en koncert, en kunst- eller fotoudstilling eller et sportsarrangement. Men du har også mulighed for at lave tilbagevendende arrangementer eller længerevarende projekter som f.eks. en festival, yogahold, musikundervisning eller en opsætning af en kunstinstallation i den lokale park. Hvad arrangementerne kan og må indeholde, er kun begrænset af din egen fantasi og økonomi, og at de overholder en række betingelser.

Hvordan hjælper KulturSkaberne mit projekt?

Hvert arrangement eller projektidé får tilknyttet en vejleder fra KulturSkaberne, som vil følge og støtte dit arrangement fra start til slut. Støtten vil primært bestå i vejledende møder, hvor du kan få hjælp til ideudvikling, planlægning, afvikling og evt. fundraising. Udover vejledningen vil du have mulighed for at låne lokaler og udstyr til dit arrangement.
KulturSkaberne kan desuden hjælpe med PR og skabe synlighed omkring arrangementet på forskellige platforme.

Betingelser for at blive KulturSkaber
  • Dit arrangement eller projekt skal være åbent for alle
  • Det skal være et kulturelt arrangement eller projekt, der er til glæde for lokale borgere og bydelens besøgende
  • Projektet må ikke være partipolitisk
  • Projektet skal være non-profit. Der må gerne tages entré ved events, forudsat disse går til almennyttige formål (entréen kan eksempelvis være med til at dække udgifter i forbindelse med arrangementet). Så snart, der er fortjeneste, tæller det ikke længere som et KulturSkaber-projekt, og vi kan dermed ikke låne faciliteter og udstyr ud.
  • KulturSkaberne skal altid krediteres som samarbejdspartner. Ved skiltning eller anden omtale af projektet skal det derfor anføres enten som logo eller som følgende tekst: “Projektet realiseres i samarbejde med KulturSkaberne.”
Værktøjskasse til KulturSkabere

Udvalg af realiserede KulturSkaber-projekter

Mød holdet bag KulturSkaberne

Niels Ladefoged

Niels Ladefoged

Kulturkoordinator i Osramhuset

Niels Ladefoged har siden 2009 været med til at opstarte og udvikle større kulturprojekter i Kultur N, hvor han har været med til at opstarte en række projekter bl.a. KulturSkaberne, 48TIMER Festival og Bioteket.

Rasmus Koldby

Rasmus Koldby

Kulturkoordinator i Nørrebrohallen

Rasmus Koldby har flere års erfaring med projektledelse og facilitering af frivillige, hvor han arbejder med at udvikle Nørrebro’s idrætskultur i både byrummet og på idrætsanlæg.

Michael Gaardsøe

Michael Gaardsøe

Kulturkoordinator i Støberiet

Michael Gaardsøe er en erfaren kulturskaber, som igennem et stort, kreativt netværk indenfor kulturen sammensætter folk og ideer og er på den måde med til at skabe nye og skæve indslag på den københavnske kulturscene.

Madeleine Von Warburg

Madeleine Von Warburg

Kulturkoordinator i Støberiet

Madeleine Von Warburg har stor erfaring med at skabe events fra top til bund, fra afvikling af de elektroniske festivaler Strøm og Bas Under Buen, hvor hun arbejder sideløbende med Kultur N.

Læs mere om Niels

Niels har mange års erfaring med projektledelse inden for kulturen. – dennes mange faser, muligheder, udfordringer såvel som coaching inden for feltet. Niels har stor erfaring i planlægning og afvikling af aktiviteter i byrummet.

Hans interesser og kompetencer ligger særligt inden for samskabelsesprocesser og brede samarbejder på tværs af kreative interessenter i København
Sideløbende med arbejde i Kultur N, er Niels musiker i ensemblet Svartbag.

 

 

Læs mere om Rasmus

Rasmus har en særlig interesse for projekter, der styrker det demokratiske rum og stedsidentiteten for Nørrebro. Hans fokus er på udvikling af projekter, som skaber interaktion og engagement i lokalsamfundet på Nørrebro. Rasmus interesserer sig meget for musik og vinyler og spiller sideløbende som DJ under aliasset Dulfi Richards i Av Godaw.

Tidligere, gennem sit arbejde i Haraldsgadekvarterets Områdeløft, og siden Kultur N, var han med til at opstarte Osramhuset og senere Kulturskaberne. Udover sit arbejde med KulturSkaber-projekter, koordinerer Rasmus bl.a. FerieCamp-tilbud for børn i skoleferierne.

Læs mere om Michael

Michael har i mange år været en aktiv del af Københavns eksperimenterede undergrundsscene og har i den forbindelse over 400 arrangementer bag sig i samarbejde med bl.a. Mayhem.

Michael har blandt andet været involveret i projekter med Illutron, KPH Projects, Sauna Event, Plantasia-festival, Børnenes Delebil sæbekasseworkshops og meget andet.  I Kultur N-regi udvikler og afholder Michael diverse kulturarrangementer – især på og omkring Blågårdsplads, Støberiet og Kapelvej 44.

Læs mere om Madeleine

Madeleine har gennem de sidste 10 år også arbejdet med både hiphop og sportsevents, bl.a. MC’s Fight Night, Rap Slam Battles og som Tour Manager for Per Vers til store arrangementer og afviklet superligakampe som produktionsassistent i Telia Parken.

Madeleines kompetencer er at initiere, etablere, drive og afvikle events. Det er overordnet set også, hvad Madeleines dagligdag består af – og hvad hun elsker.

Kontakt KulturSkaberne

Vi vil gerne gøre det nemt og hurtigt for dig at komme i gang med med din idé til et projekt. Derfor, når du sender en idé til KulturSkaberne her på siden, bliver den automatisk sendt ind til vores ugentlige møde. Herfra vil vi kontakte dig og tage næste skridt til at realisere dit KulturSkaber-projekt. Tryk på knappen herunder for at åbne kontaktformularen, som du udfylder efter bedste evne, også selvom din idé måske ikke er helt færdig.

 

Tryk for formular




Lån udstyr og lokaler

Når dit projekt samarbejder med KulturSkaberne har du mulighed for at låne en stor del af Kultur N’s lokaler og faciliteter. KulturSkaberne råder ligeledes over en del udstyr, som vi også gerne udlåner. Se her, hvad vi kan tilbyde.

 

 

Udstyr
  • DJ pult og lydanlæg samt mikrofoner
  • Lydcykel
  • Sanganlæg
  • Scenemoduler
  • Pavilloner
  • Ladcykel
  • Diverse pynt (som vimpler, lyskæder osv.)

Derudover har vi adgang til en masse småting rundt omkring. Så har du særlige ønsker, så hør os ad!

Lokaler

Nørrebrohallen
Nørrebros gamle sporvognsremise er i dag en sportshal med mange forskellige formål. Gennem KulturSkaberne har du mulighed for at låne et lokale i Nørrebrohallen med plads til ca. 20 personer, som kan benyttes til møder og mindre gøremål. Du har også mulighed for at benytte væggene i Nørrebrohallens foyer til udstillinger.

Osramhuset
Osramhuset har faciliteter til små og store arrangementer af alle slags.
Drømmer man om at lave et større arrangement som eksempelvis en koncert eller filmvisning, er Osramhusets store sal særligt velegnet. Her er der plads til max 150 personer, og salen er godt indrettet med multimedieudstyr: projekter, højttalere og mixer.
Osramhusets lille sal egner sig godt til f.eks. workshops, da det er muligt at dele salen helt eller delvist op. Her er der plads til maks. 100 personer.
På terrassen bag huset finder man det kreative værksted i form af en solcelleopvarmet og isoleret container. Det er oplagt til kreative aktiviteter, og der er plads til ca. 10 personer.
Derudover rummer huset flere mindre lokaler, som kan benyttes til møder og mindre workshops for 15-40 personer.

Nørrebro Bibliotek
På Nørrebro Bibliotek er der mulighed for at afholde kulturelle arrangementer i både den betjente og selvbetjente åbningstid.
I biblioteksrummet har lokale kunstnere – både amatører og professionelle – mulighed for at udstille deres kunst.
Udover bibliotekets åbne rum og mange kroge, findes også et undervisningslokale med plads til 50 personer. Lokalet er udstyret med 15 PC’er samt en undervisnings-PC tilkoblet projektor.
Derudover har tre studerende fra Danmarks Designskole, med inspiration og input fra borgerne, bygget en fysisk platform for kulturelle arrangementer på Nørrebro Bibliotek. Den kan både benyttes som legehule, klatreborg, scene, boghylde – og måske noget helt femte?

Byrummet

En stor del af kulturlivet i København er de mange udendørs arrangementer, som årligt bliver holdt i byen. Hvis du vil kombinere dit projekt eller event med frisk luft og solskin, er det da også oplagt at benytte en af de udendørspladser, der står til rådighed i byen. Superkilen, dvs. Den Røde Plads, Sorte Plads og Grønne Plads og Nørrebroparken, og resten af bydelens grønne pletter er perfekte til udendørsarrangementer. Vi har stor erfaring med at søge tilladelser og kan rådgive og hjælpe dig med at informere myndighederne.

Find os her

KulturSkaberne

info@kulturskaberne.dk

Osramhuset
Valhalsgade 4
2200 København N
C/O KulturSkaberne